Svimmelhed og vestibulær rehabilitering.
Vi tilbyder undersøgelse og behandling af svimmelhed, herunder også behandling af øresten, i Otterup på Fyn.
Begrebet vestibulær rehabilitering dækker over behandling og
genoptræning af balanceapparatets funktion i det indre øre.
Gennem grundig undersøgelse finder vi frem til årsagen til
svimmelheden og kan derfra opstarte relevant behandling og/eller genoptræning.
Undersøgelsen består af en grundig sygehistorie og forskellige
balanceudfordringer, øjenbevægelser og koordination – indimellem suppleret med
spørgeskemaer.
Hvis svimmelheden skyldes noget uden for vores ekspertiseområde,
sender vi retur til egen læge for yderligere udredning.
Undersøgelse og behandling af øresten foregår ved bestemte
manøvrer på briksen, hvor hovedet føres i forskellige positioner. Behandlingen
af øresten vil provokere din svimmelhed – men langt de fleste behøver kun 1 til
2 behandlinger for at blive fri for øresten og svimmelhed.
Liste over tilstande og diagnoser vi kan hjælpe med
vestibulær rehabilitering:
- Øresten (også kaldet Benign Paroxysmal Positionel Vertigo / BPPV)
- Meniéres sygdom
- Vestibulær migræne
- Svimmelhed som følge af traume (fx hjernerystelse)
- Aldersbetinget svimmelhed
- Nedsat funktion i det vestibulære system (Vestibulær hypofunktion)
- Hypersensitivt vestibulært system
- Episodisk svimmelhed
- Kronisk svimmelhed
- Med mere…
