Kostvejledning

Otterup Fysioterapi har et samarbejde med kostvejleder Dorthe Zachariassen.

DORTHE ZACHARIASSEN

+ 45 26 11 21 04

dorthezachariassen@gmail.com

DORTHE ER PARAT TIL AT HJÆLPE DIG TIL AT NÅ DINE MÅL

12 ugers vægttabsforløb på hold

Onsdag kl. 17.00 – 18.00

1 konsultation á 1/2 time (17.00 – 18.30)

11 konsultationer á 1 time (17.00 – 18.00)

1650,-

Selvom holdet allrede er startet, er du stadig velkommen til at deltage om onsdagen, selvom du

ikke har været med fra begyndelsen, kan du løbende komme på holdet.

Dette slankeforløb er for dig, der virkelig vil tabe dig – altså fordi du er villig til at ændre på din

livsstil, så du taber dig og holder vægten. Det er ikke et forløb for dig, der vil have en striks kur og et quickfix.

Har du tænkt over, at når du går på en striks kur, så ved du faktisk ikke, hvad der egentlig virker?

Du ved, at du går ned i vægt, men tænk, hvis du kun behøvede at gøre halvdelen af det, du gør, for

at få resultatet – det kan du finde ud af nu.

Vægttabsforløb på hold indeholder:

– Foredrag, information, inspiration med store mængder brugbare og gennemprøvede tips.

– Én gang bliver du vejet og får lavet kropsmål (hvis du ønsker).

– Personlig feedback på din kostregistrering (som du laver på kurset).

– Personlig feedback på "Tilstandsrapport" (som du laver på kurset).

– 12 ugers intensivt slankeforløb, der ikke bare virker nu, men også bagefter – og næste år.

– 12 ugers motivationsboost ud over det sædvanlige.

– Sammenhold med en gruppe mennesker, der højst sandsynlig sidder med samme

udfordring som dig.

– Et lille opskriftshæfte med rigtig og helt almindelig mad, der gør dig glad.

Vejledning til forandring – Individuel behandling

1 konsultation á 1 time

3 konsultationer á 30 minutter

999,-

Der er også mulighed for personlige konsultationer tilpasset individuelle behov og udfordringer.

De individuelle sessioner giver dig en unik chance for at få personlig feedback og skræddersyet

vejledning. Vi vil sammen identificere dine specifikke mål og udforske tilpasninger, der kan gøre dit

vægttabsforløb endnu mere effektivt med fokus på at det bliver langsigtet. Din rejse mod et

sundere liv bliver således skræddersyet til netop dig, og du får den støtte og vejledning, der sikrer,

at du når dine individuelle mål.

Vejledning i forbindelse med medicinsk overvægtbehandling – Individuel behandling

1 konsultation á 1 time

3 konsultationer á 30 minutter

999,-

Som kliniksygeplejerske i kommunalt regi med erfaring i medicinsk overvægtsbehandling hjælper

jeg dig med at forstå din krop og hjerne under de nye omstændigheder, ændre vaner uden kamp

og opnå betydningsfulde resultater. Vejledningen er individuel, fokuseret på dig, og jeg støtter dig

på din rejse. At tage det første skridt er allerede en sejr.

Sammen skal vi:

– Arbejde frem imod en hverdag, du kan mestre under den medicinske behandling.

– Styrke dig i dine valg i det daglige kostindtag.

– Arbejde med de svære følelser, der er forbundet med vægttab og fravalg.

– Forberede dig på at leve under de nye omstændigheder, når du skal lære at agere i en

hverdag uden den appetithæmmende effekt, du opnår ved den medicinske behandling.

Mulighed for tilkøb af konsultationer til alle forløb:

1 konsultation á 30 minutter: 250,-

3 konsultationer á 30 minutter: 650,-

4 konsultationer á 30 minutter: 800,-

Kontakt mig på + 45 26 11 21 04 eller dorthezachariassen@gmail.com.

HVEM KAN JEG HJÆLPE?

Når jeg arbejder med livsstilsændringer, er mit omdrejningspunkt altid: "Det skal være nemt at

gøre det, der skal til, for at du opnår det, du gerne vil." Mange af os gør det meget sværere, end

det behøver at være! Mærkeligt nok – eller måske er det ikke så mærkeligt. I hvert fald er der

mange, der ønsker at ændre livsstil, men som ikke engang går i gang med det, fordi det virker for

hårdt, for krævende, for besværligt, for lidelsesfyldt. Det er jo ikke meningen, at det skal være

dårligt at gøre noget godt. Føles det sådan, så er det, fordi metoden ikke er den rigtige.

Du skal spise rigtig mad. Der skal ikke kun ligge kål og appelsiner på din tallerken, så du skal sidde

og kigge langt efter familiens tallerken. Du spiser det samme som familien, dog med små

justeringer, så du kommer i mål med din udfordring: vægttab, sukkertrang, gener i forbindelse

med overgangsalderen, det høje blodtryk eller kolesteroltal, dårlig nattesøvn. Forløbet giver dig i

høj grad også et sundheds- og energiboost. Din krop vil sprudle af energi, dit humør bliver bedre,

og rigtig mange ting bliver lettere.

Det unikke ved kostomlægningen er, at du over tid får tilrettelagt både kosten og din livsstil, så det

passer til dit liv, hvilket jo er en forudsætning for, at du kan leve sådan resten af livet uden at føle

afsavn.

Du skal lære at spise varieret. Spiser du det samme, stagnerer dit vægttab – det samme sker med

træning, kroppen bliver doven. Det handler om, at du får en grundlæggende sund livsstil, som du

kan holde. Du behøver ikke indføre store, pludselige ændringer i dine madvaner eller kun spise en

særlig slags mad. Du kan tabe dig ved at lave små, gradvise ændringer i det, du plejer at spise og

drikke. Du behøver heller ikke dyrke en særlig form for motion. Du kan bevæge dig mere på mange

forskellige måder.

Farvel til forbud og goddag til nye, skønne vaner. Du må spise, hvad du vil. Det handler om at

tilføje og ikke om at fjerne. Flytte tankerne fra det må jeg ikke og hen mod det skal jeg huske.

Jeg kan hjælpe alle, der er åbne og imødekommende over for nye forandringer, alle der tør være

ærlige og tør prøve nye ting. For ønsker du forandring, er du nødt til at lave en forandring, ellers

sker der ingen ændring. Tålmodighed er også en rigtig vigtig medspiller, når vi taler om

kostomlægning i forhold til alle parametre. Det er vigtigt at understrege, at det tager tid at nå i

mål. Der er ikke tale om en kvikfix-kur, hvor kiloene rasler af inden for de første to uger. Du vil i

mit forløb arbejde stille og seriøst med metoder til forandringer og ændring af vaner, der gør dig

stærk i dine valg i fremtiden og derigennem opnår et livslangt resultat. Det er en investering i dit

liv, og jeg vil med glæde hjælpe dig.

LÆR OG FORSTÅ

• Vil du forstå, hvorfor du ikke holder vægten, når du først har tabt dig?

• Vil du forstå, hvordan du ændrer vaner uden at skulle være viljestærk?

• Vil du lære at slanke dig på en behagelig måde?

• Vil du have styr på din overappetit?

• Vil du af med din styrende sukkertrang?

• Vil du have mere energi?

• Vil du forstå, hvad der skal til for, at du kan tabe dig?

• Vil du have et afslappet forhold til din krop, kost og livsstil?

HVEM ER JEG?

Jeg er 56 år, gift og har fire børn i alderen 20-29 år. Jeg er uddannet sygeplejerske og har arbejdet

som sygeplejerske i over 25 år. Jeg har stor erfaring med at arbejde sundhedsfremmende og

sygdomsforebyggende i mit virke som sygeplejerske. Jeg ser store fordele i, at vi sætter ind

forebyggende og forhindrer diverse livsstilssygdomme i at indhente os. Skulle skaden være sket,

står jeg klar til at hjælpe med brugbare handleplaner sammen med dig, der kan opretholde den

bedst mulige hverdag med de udfordringer, der måtte være.

Viden om kost har altid interesseret mig meget, og jeg har vejledt i det via mit arbejde som

sygeplejerske. Men jeg har også på egen krop måttet sande, at det er et speciale, der skal læres

med omhu. Jeg har selv tabt 20 kilo tre gange, med utrolig gode og motiverede vejledere.

Desværre tog jeg det hele på igen de første to gange. Jeg følte, det var utrolig pinligt, at jeg ikke

formåede at holde vægten. Men efter at have taget uddannelsen som kostvejleder, har jeg lært,

hvad der skal til for at holde vægten. Nu kan jeg se, at jeg simpelthen ikke var klædt rigtigt på til at

møde livet og hverdagen efter mit vægttab – det er jeg i dag, og det er herligt.

Jeg elsker naturen i alt slags vejr. En stille vandretur, en løbetur, skiløb eller en cykeltur. Naturen

er et skønt element at være i. Efter et hjertestop i 2014 lagde jeg langdistance løb på hylden og

kastede mig over korte ture. Styrketræning har aldrig været min stærke side, men efter mit sidste

vægttab har jeg fået øjnene op for, hvad det kan – på motionsplan.

Min interesse for udvikling motiverer mig til at vejlede andre i at mestre deres egen velvære og

sundhed.

DORTHE ZACHARIASSEN

+ 45 26 11 21 04

dorthezachariassen@gmail.com